Philadelphia FAQ

  1. Kan vegetarer og veganere spise jeres produkter?
  2. Hvad fremstilles Philadelphia af?
  3. Jeg er gravid. Kan jeg spise Philadelphia?
  4. Indeholder Philadelphia hvede, æg eller soya?
  5. Indeholder Philadelphia gluten?
  6. Hvorfor er der nogle gange vand på osten?
  7. Bruger I genmanipulerede ingredienser?
  8. Hvor meget fedt, salt og energi indeholder Philadelphia?
  9. Hvordan fremstiller man Philadelphia?
  10. Hvor lang tid kan en åben pakke holde sig?
  11. Kan jeg fryse Philadelphia ned?
  12. Hvad kan jeg bruge Philadelphia til?
  13. Hvordan laver jeg den perfekte Philadelphia ostekage?
  14. Hvad er historien bag Philadelphia? Og hvad hedder ostens skaber?

1. Kan vegetarer og veganere spise jeres produkter?

Philadelphias produkter passer godt til dig, som er vegetar. Men veganere kan ikke spise Philadelphia, da osten fremstilles af komælk.

Til toppen

2. Hvad fremstilles Philadelphia af?

De grundlæggende ingredienser er mælk, fløde og stabiliseringsmiddel. I varianterne med smag tilsættes andre ingredienser som for eksempel hvidløg, krydderier og purløg. Der er en indholdsdeklaration på hver pakke, hvor det er anført, hvilke ingredienser der indgår.

Til toppen

3. Jeg er gravid. Kan jeg spise Philadelphia?

Philadelphia er et pasteuriseret produkt. Gravide kvinder bliver anbefalet ikke at spise upasteuriseret ost.

Til toppen

4. Indeholder Philadelphia hvede, æg eller soya?

Philadelphia er en friskost og indeholder mælk, men hverken nødder, hvede, æg eller soya. Læs altid deklarationen på pakken, før du prøver vores produkter, hvis du er i tvivl.

Til toppen

5. Indeholder Philadelphia gluten?

Philadelphia indeholder ikke gluten.

Til toppen

6. Hvorfor er der nogle gange vand på osten?

Den klare væske, som nogle gange findes oven på en friskost, er resultatet af synerese. Det er en normal proces, hvor en lille mængde væske separeres fra osten. Det påvirker ikke smagen, og væsken kan enten blandes sammen med osten eller hældes fra, alt efter hvad du foretrækker.

Til toppen

7. Bruger I genmanipulerede ingredienser?

Vi bruger ikke genmanipulerede ingredienser. Vi bruger udelukkende ingredienser, som lever op til vores strenge sikkerheds- og kvalitetskrav, relevante juridiske krav samt de krav, som forhandlere og forbrugere stiller.

Til toppen

8. Hvor meget fedt, salt og energi indeholder Philadelphia?

Det varierer. Se på pakkerne og på produktsiderne her på hjemmesiden, hvis du ønsker de senest opdaterede indholdsdeklarationer på de respektive varianter.

Til toppen

9. Hvordan fremstiller man Philadelphia?

Først testes mælkens kvalitet og renhed. Dernæst pasteuriseres mælken, så alle skadelige mikroorganismer dør.

I den efterfølgende homogeniseringsproces presses mælken gennem små huller, så mælkefedtet fordeles jævnt, hvorefter mælken køles ned.

Mælken skal have en vis surhedsgrad, for at bakterier ikke kan trives i den færdige ost. Derfor varmes den forsigtigt op, før man begynder at tilsætte mikroorganismer.

Nu skal mælken fermenteres, og der skal tilsættes flere mikroorganismer, så det naturlige sukker (lactosen) i mælken forvandles til mælkesyre. Når syremængden øges, får mælken gradvist en smidig og fin konsistens.

Ved fremstillingen af Philadelphia oste skiller den bløde ostemassen, så vallen separeres fra ostemassen. Endelig varmes osten op for at få den rette konsistens og tekstur.

På dette stadium er man færdig med den grundlæggende fremstillingsproces. Der kan så tilsættes flere ingredienser, alt efter ostetype. For eksempel: Salt – hvis osten skal smage af mere. Stabiliseringsmiddel – så osten holder formen og for at forhindre, at vallen skiller. Smag – purløg, hvidløg og urter mm. kan tilsættes osten, inden den emballeres.

Til toppen

10. Hvor lang tid kan en åben pakke holde sig?

En Philadelphiaost bør spises inden for 5 dage, når pakken er åbnet.

Til toppen

11. Kan jeg fryse Philadelphia ned?

Philadelphiaost kan ikke fryses ned, da processen nedbryder ostens tekstur og resulterer i et dårligt produkt. Men både ovnbagte og kolde ostekager kan fryses ned. Man skal dog være opmærksom på, at teksturen på en optøet ostekage kan adskille sig fra teksturen på en kage, der ikke har været frosset ned.

Til toppen

12. Hvad kan jeg bruge Philadelphia til?

Philadelphia er en fantastisk alsidig ost, som passer godt til smørrebrød, pindemadder og madlavning.

Philadelphia kan kombineres med alle mulige retter, fra desserter til appetizers. Prøv at blande Philadelphia i sukkerglasuren, når du skal dekorere en kage. Brug Philadelphia i stedet for sour cream på dine wraps, når du laver fajitas, eller prøv at bruge Philadelphia som dip.

Philadelphia passer fint til såvel diskrete som stærke ingredienser. Brug det for eksempel til suppe eller til at gøre din karryret mere cremet. Du skal blot tilsætte Philadelphia og lidt mælk.

Philadelphia kan også nemt forvandles til en udsøgt sauce. Når du smelter Philadelphia for at lave en sauce, skal du tilsætte lidt væske (for eksempel mælk eller bouillon) i en kasserolle og røre regelmæssigt, under svag varme. Lad det ikke koge op, da saucen så kan skille.

TIPS: Det er lettere for dig at blande Philadelphia med andre ingredienser, hvis osten har stuetemperatur, før du tilsætter den.

Til toppen

13. Hvordan laver jeg den perfekte Philadelphia ostekage?

En Philadelphia ostekage skal helst bages på den nederste rille i en gasovn. Her er der præcis den rette varme, så kagen kan bages perfekt. Hvis du bruger en elovn, skal du stille ostekagen på midterste rille med god afstand til varmelegemerne.

Vil du bage en ostekage med mindre fedt, kan du skifte den almindelige Philadelphia ud med Philadelphia Light, bruge margarine med lavt kalorieindhold i stedet for smør og vælge lavkaloriekagebunde i stedet for de almindelige kagebunde.

Til toppen

14. Hvad er historien bag Philadelphia? Og hvad hedder ostens skaber?

Den amerikanske mejerist William Lawrence fremstillede den første friskost i 1872. I 1880 begyndte han at distribuere sin ost svøbt i aluminiumsfolie under firmanavnet The Empire Company. Han kaldte osten Philadelphia efter byen, der blev betragtet som hjemsted for kvalitetsmad. I 1903 købte The Phenix Cheese Company fra New York hele virksomheden sammen med varemærket Philadelphia. Produktionen og varemærket blev videreudviklet, da Phenix blev lagt sammen med The Kraft Cheese Company i 1928, og man gik over til mere effektive og driftsikre produktionsprocesser. I dag er Philadelphia et af verdens mest kendte varemærker i dagligvarehandelen.

Til toppen