Cheesecake med Jordbær og Balsamico
No Video
  • Forberedelse 35 '
  • Total tid 185 '
6

Ingredienser

  • BUND
  • 125 g Digestive kiks
  • 40 g usaltet smør, smeltet
  • FYLDET TIL CHEESECAKEN
  • 440 g Philadelphia Original, rumtemperatur
  • 2 dl fløde
  • 3 plader husblas
  • 60 g flormelis + 3 ekstra spsk til senere brug
  • 1 æggehvide
  • 45 g friske jordbær, skåret i mindre stykker
  • PYNT
  • 0.25 spsk hel sort peber
  • 75 g jordbærsauce
  • 1 spsk balsamico eddike
  • 80 g friske jordbær, skåret i mindre stykker
  • KAGEFORM
  • 6 små springforme, ca 7 cm i diameter

Fremgangsmåde

  • Klip 6 cirkler (7 cm) ud af bagepapir og placer cirklerne i bunden af 6 små springforme med en diameter på ca. 7 cm.
  • Smelt smør. Knus kiks i en foodprocessor eller put kiksene i en plastikpose og knus dem med hænderne eller med en kagerulle. Bland de knuste kiks med smeltet smør og rør sammen. Fordel og tryk blandingen ned i de 6 forme. Sæt formene i køleskabet i 30 minutter.
  • Læg husblas pladerne i en skål med koldt vand i ca. 5 min.
  • Varm 5 spsk af de 2,2 dl fløde i 10-15 sekunder i mikrobølgeovn eller i en lille gryde. Pres vandet ud af husblas pladerne og smelt dem i fløden. Rør i blandingen til den er afkølet.
  • Rør de 60 g flormelis og Philadelphia flødeost sammen i en skål til massen bliver blød.
  • Pisk den fløde, du har til overs med en håndmikser til der dannes små toppe på cremen. Tilsæt 3 spsk flormelis, én ad gangen. Sæt cremen i køleskabet.
  • Vend husblas blandingen ind i flødeostblandingen. Det vil i starten ligne at massen skiller, men brug et piskeris for at samle og piske den jævn.
  • Pisk æggehviden stiv i sin egen skål.
  • Vend forsigtigt den piskede fløde ind i flødeost/husblas blandingen. Vend til sidst den piskede æggehvide forsigtigt i.
  • Placer blandingen og jordbær lagvis i springformene. Sørg for at overfladen er jævn.
  • Dæk med plastfolie og sæt i køleskabet i 2-3 timer.
  • Bland balsamico eddike, jordbærsauce og sort peber i en lille skål, og sæt den i køleskabet.
  • Tag kagerne ud af formene ved forsigtigt at presse nedenfra. Pynt med jordbær og balsamico saucen.

TipsTip

Næringsværdi

Typiske værdier Per portion
Energi 1245,8 kj
kcal 297,5 kcal
Fedt 25,0 g
Kulhydrater 14,7 g
Protein 3,4 g